Valg af pagaj

Valg af pagaj har nok ikke første prioritet, når man køber kajak.
Når jeg ser på mine medroere, så har de forskellige pagajer og rostil.

Jeg vil inddele pagajer i 3 hovedtyper.

Grønlænder pagaj

Pagaj til lav rostil

Pagaj til høj rostil

Ud over disse grove inddelinger findes skivede, uskivede, lige og bøjede skafter.

For at vælge den rigtige pagaj, må du afgøre hvilken rostil,
der passer dig bedst, lav rostil eller høj rostil.
Du skal endvidere tænke på, at du relativt ubesværet skal kunne ro i mange timer.
Kræfterne du skal anvende for at ro afhænger af arealet på pagajbladet,
men vælger man for lille et blad, kan man få problemer med at ro op mod vind eller bølger.

Valg af rostil kan også afhænge af vind og bølgeforhold.
Ved kraftig vind, vil man naturligt vælge en lav rostil, hvor vinden ikke får fat i bladet.

Når man vælger en skivet pagaj, er det jo også for at det blad,
der er i luften ikke bliver påvirket af vinden,
men bliver ført vandret, så vinden ikke får fat vinkelret på bladet.
Det er noget, man virkeligt mærker, når man ror i stærk vind.

Lav rostil vælger man typisk, når man anvender grænlænder pagaj
og når man ror i stærk vind eller vil have en afslappet rostil.
Bladet vil typisk komme lidt længere ud fra kajakken og kan medvirke til at dreje kajakken,
hvis man fører taget for langt igennem.

Hvis man er til den mere dynamiske og kraftfulde rostil,
vil man typisk vælge den høje rostil, hvor man også anvender flere kræfter.
Her fører man pagajen tæt til kajakken i mere lodret position,
og man kan tillade sig at føre taget længere igennem uden at kajakken drejer.
Hermed kan man også få en lavere kadance i forhold til lav rostil.
Konkurrence roere anvender altid høj rostil.

Længde af pagaj afhænger af både roerens størrelse, ro-teknik og kajakkens bredde.
Længden vil typisk være mellem 215 cm og 225 cm.

Test af Werner pagajer

Little Dipper vs Athena

Corryvrecken vs Ikelos

Shuna vs Cyprus



Roteknik:

Om roteknik "vorespuls"

Roteknik-Kajakhotellet

Rotaget-"Rungstedmetoden"



Jeg har valgt at komme med eksempler fra Werner,
fordi de har meget veldokumenterede og udfyldende data fra deres sortiment.
De er vel også de mest kendte, men der findes mange andre fabrikanter.
Når man vælger fiber eller carbon er det dyre produkter.

Jeg har valgt 4 eksempler på forskellige typer pagajer:

Grønlænder pagaj:

Gram træpagaj

Kulfiber pagaj



Hybridversioner:

Hybrid grønlænder pagaj

Boreal Aloonaq



Almindelige pagajer:

Little Dipper og Athena med et bladareal på 550 cm2, de anvendes typisk af personer,
som ikke kan eller vil anvende så mange kræfter på roningen. De kan også erhverves med et tyndere skaft (small shaft), som er velegnet til mange piger.

Se også Boreal Delphina, som en af mine kajakvenner kalder den allerbedste pagaj.
Den har jeg afprøvet, og det er en fremragende pagaj.
Den har et bladareal, som er noget mindre end Shuna og er let at ro med.
Selv om Shunaen har et moderat blad, er det faktisk lidt i overkanten til lange stræk, den er "højt gearet".
Et bladstørrelse på mellem 550 cm2 og 600 cm2 vil nok være et godt bud på en pagaj til afslappende roning.

Camano som har et langt blad på 650 cm2.
Den anvendes til lav rostil og er den mest kendte og anvendte af Wernes pagajer.
En lignende pagaj er Ovation (643 cm2).
Endelig er der Skagit med et bladareal på 605 cm2, og det synes jeg
er et godt bud på en touring pagaj, og så er den billigere end de andre.
Pagaj længde mellem 215 til 225 cm.

Shuna med et kortere blad på 615 cm2. Den anvendes til høj rostil.
Andre af den type er Ikelos (710 cm2), Tybee CF IM (608 cm2) og Cyprus (610 cm2)
Til høj rostil vil en pagajlængde være 210 til 220cm
afhængig at overkrops højde og kajakkens bredde.