Organisationsstruktur for Havkajak


Havkajakken begyndte sit spæde boom for omkring 20 år siden.
I de senere år er havkajakken for alvor blevet et hit og der startes årligt nye kajakklubber.

Havkajakken bliver ikke kun dyrket i klub regi, men mange starter selv med at ro uden nogen uddannelse.

I starten havde havkajakken trange kår og havde besvær med at blive anerkendt i en etableret organisation.
Havkajakken har i sin natur ikke konkurrence elementet, selv om det efterhånden også kommer i spil.
Havkajakken skulle altså anerkendes ved siden af tur- og kapkajakker.

Man kan vel sammenligne kaproning kontra havkajak-roning med kapsejlads kontra tursejlads for sejlbåde.
Tursejlads – langturssejlads handler jo om meget mere end det at sejle hurtigt,
det drejer sig også om planlægning, lejrliv, navigation osv.
Det drejer sig altså om at kunne rejse under primitive forhold.

I starten var det naturlige tilhørsforhold Dansk Kano og Kajakforbund (DKF),
men havde som sagt svært ved at blive anerkendt i begyndelsen. DKF beskæftigede sig med konkurrence sport.
Efterhånden blev havkajakken dog så talrig, og der kom også ny ledelse i DKF, at der måtte laves en uddannelsesstruktur.
Man kunne have valgt den Britiske struktur und BCU, men man valgte i stedet at udvikle en europæisk struktur EPP (Euro Paddle Pass),
som i virkeligheden i høj grad baserer sig på BCU's retningslinier.

Det er i dag den uddannelsesstruktur som DKF har valgt.

Både BCU og EPP kurser koster mange penge til organisationerne. Mange mener, at det er blevet en pengemaskine,
og derfor har DGI lavet en uddannelses struktur, Havkajakroer 1 og 2, som ikke koster noget,
udover de udgifter, som kajakklubben har til kurset.

Der findes altså 3 forskellige uddannelsessystemer, som ikke er sammenkørte, og det er uheldigt.
Desværre går der beton i organisationer, så det er ikke lige til at ændre.
Samtidig er mange organisationsfolk jo ikke lige til at flytte.
Det er godt med en vis del konservatisme for at bevare tingene, men det sætter jo også mange gange en sund udvikling i stå i mange år.

Nu står der tilbage at få et fælles kursusbevis eller en meritoverførsel på de respektive beviser.

For at få indflydelse på uddannelses strukturen er der dannet 3 organisationer i Danmark:

Havkajaksamrådet (Udvikler samarbejde og netværk mellem organisationerne)
Havkajakroerne (Medlemsforening for alle havkajakroere i Danmark)
Dansk Havkajak Branche Forening (Brancheforening for kursusudbydere)



Kilder: Jørgen Skovmands bog: ”20 år i og med havkajak”
Kajakbloggen: ”Kajaksnakken”